|
Den 21. april var dagen hvor opbakningen til frivilligt arbejde i Holbøl virkeligt skulle stå sin prøve. Hele tre steder i byen var der brug for frivillig arbejdskraft, beplantningen af parkeringspladsen over for Landbohjemmet, Ren By arrangementet og en arbejdsdag i børnehaven Svalen. Vi blev Blomstrende Landsby. Efter en utrolig lang og tidskrævende optagelsesproces, blev Holbøl i dag udnævnt til Blomstrende Landsby, som den første landsby i Sønderjylland. Selve højtideligheden i forbindelse med udnævnelsen foregår søndag d. 3. juni i forbindelse med byfesten i Holbøl. Hvis du vil vide mere om Blomstrende Landsby, og hvad det betyder kan du læse mere her - men i bund og grund betyder det, at det er et kvalitets stempel, der er en synliggørelse af et velfungerende lokalsamfund og dets indsats for at gøre det attraktivt at bo og leve på landet. Det er et udviklingsprogram der giver landsbyer og kommuner mulighed for at udmærke og synliggøre sig med det mål at skabe udvikling og dialog lokalt.
Et stort arbejde lå bagved At vi er blevet optaget/udnævnt skyldes ikke mindst et meget stort arbejde fra Holbøl og Omegns Borgerforenings formand, Volker Schade, der har lagt rigtig mange timer i arbejdet, med at skrive ansøgnings skemaet, og finde de oplysninger der skulle til, for at vi kunne blive optaget. Vi fik 22 point ud af 25 mulige, så det må siges at være utroligt flot. Motionscyklisterne fra Holbøl kører hver mandag kl 19:00 fra stadion. Alle kan deltage. Tempoet er ikke højere end at alle bør kunne være med, og vi venter, hvis det kniber lidt når det går op af bakke. Billederne er fra turen 15/4 som gik via Tørsbøl til Rinkenæs og hjem over Rønshoved og Hokkerup. En tur på cirka 18 km. Har du lyst til en frisk cykeltur så mød op ved stadion mandag kl 19:00
Omkring 14 voksne plus børn var mødt op til arbejdslørdag på Grænseegnens Friskole 14/4 og der blev gået til den hele dagen både ude og inde med støvsugning, gulvvask, vinduesvask, fejning, brændekløvning og sammenrivning af blade.
Området omkring sportspladsen og legepladsen fremstår nu i tip top stand.
Alt i alt en dejlig dag i strålende solskin
Arbejdslørdag på parkeringspladsen
Lørdag d. 14. april blev der arbejdet hele dagen på den nye parkeringsplads og det ser virkeligt
lovende ud som det hele nu begynder at tage form.
Plantebedet blev jævnet ud hele vejen rundt og der blev gravet ud til el-kablet.
Frivillig arbejdskraft og assistance bedes henvende sig til Henry Johannsen tlf 74673591
Generalforsamling i Holbøl og Omegns BorgerforeningTorsdag d. 19. april 2012 kl. 19.00 på Holbøl Landbohjem Forslag der ønskes behandlet afleveres skriftligt til formanden senest 8 dage før. Forplejning for egen regning. Hvem bliver årets ildsjæl? Udvælgelse af næste års projekter iflg. Holbøl's udviklingsplan Status for Holbøl Blomstrende Landsby
Husk Holbøl Ren By Lørdag d. 21. april kl. 13.00 på Stadion.
|





